Erik Gahner Larsen

Hvem følger hvem? Om forholdet mellem politikere og vælgere

I demokratiske samfund har vi en klar opfattelse af, at politikerne følger vælgernes interesser. Politikerne gør hvad vælgerne forlanger, og såfremt de ikke gør, ryger de på porten ved førstkommende valg.

Dette er dog ikke den eneste måde at studere forholdet mellem politikere og vælgere på. Det er dermed muligt at anlægge et mere kritisk perspektiv på hvordan relationen er, som kort fortalt vender demokratiet på hovedet. Her er det ikke politikerne der følger vælgerne, men vælgerne der følger politikerne. Dette perspektiv bygger på ideen om, at vælgerne mangler veludviklede præferencer og blindt påtager sig sine foretrukne politikeres præferencer.

Hvilke af disse to perspektiver afspejler så bedst virkelighedens verden? Dette spørgsmål søger Gabriel S. Lenz at besvare i hans nyeste bog »Follow the Leader?: How Voters Respond to Politicians’ Policies and Performance«1. Resultaterne fra bogen viser blandt andet, at vælgerne kan vurdere og belønne/straffe politikerne på baggrund af deres resultater (= politikerne følger vælgerne), men når det vedrører politiske holdninger, påtager vælgerne sig politikernes holdninger på baggrund af hvilken politiker de bedst kan lide (= vælgerne følger politikerne).

Den store udfordring i sådanne undersøgelser er selvfølgelig kausalretningen. Når der er en korrelation mellem politikernes og vælgernes holdninger, er det svært at vurdere om denne er udtryk for politikernes eller vælgernes responsivitet. Lenz imødekommer sådanne problemer ved primært at anvende paneldata, hvor de samme vælgere bliver spurgt på forskellige tidspunkter, altså før og efter bestemte hændelser.

Lenz opererer med tre skift hos vælgerne: 1) En ændring i hvor salient et emne er hos vælgeren (priming), 2) en holdningsændring til et emne (persuasion) og 3) en øget viden (learning). Med udgangspunkt i disse tre typer af forandringer viser han således hvordan vælgerne reagerer.

Den afsluttende konklusion på baggrund af hans analyser af vælgernes holdninger til politiske emner, er: »In fact, democracy seems inverted. Instead of politicians following voters on policy, voters appear to follow politicians. Moreover, they appear to do so blindly, following politicians on particular policies even when they do not know those politicians’ ideologies. Politicians may therefore have considerable freedom in the policies they choose« (s. 235)

Noget taler dermed, til en vis grænse, for en elite-dreven vælgermasse (a la hos Zaller), hvor politikerne har en stor grad af politisk frihed. Dermed ikke sagt, som Lenz også diskuterer, at politikerne bare på alle områder (og specielt ift. performance), kan gøre hvad der passer dem, men i det store hele giver det god mening at tale om, at politikerne kan påvirke vælgernes holdninger.

Gabriel Lenz kigger på flere forskellige lande, men hvordan ser det ud i en dansk kontekst? I det nyeste nummer af Politica undersøger Rune Slothuus (AU), Michael Bang Petersen (AU) og Jakob Rathlev (ekstern lektor ved KU), om de danske vælgere skifter holdning, når politikerne gør det2.

Konkret spørges de samme vælgere om holdningen til efterlønnen og dagpengeperioden før og efter VK-regeringen skiftede holdning til hhv. dagpengeperiodens længde og afskaffelsen af efterlønnen. Resultaterne her viser, som hos Lenz, at partierne kan påvirke vælgernes holdninger.

Tager vi udviklingen i støtten til at begrænse eller afskaffe efterlønnen som eksempel, kan det iagttages hvordan Venstres og de Konservatives vælgere i kølvandet på Lars Løkke Rasmussens nytårstale, i den undersøgte periode, ændrer holdning til efterlønsspørgsmålet (hvor 84 pct. af vælgerne fra de to partier ønsker at begrænse eller afskaffe efterlønnen efter nytårstalen), som figur 2 på side 556 i artiklen illustrerer:

Grafen til højre viser ligeledes, at den samme ændring ikke finder sted hos de venstreorienterede partiers vælgere, hvilket passer fint overens med forventningerne, da partierne som bekendt heller ikke skiftede holdning til disse emner (før senere).

Dette betyder ikke, at vælgerne til hver en tid ukritisk følger deres foretrukne parti. Der er flere forhold der kan reducere effekten af de politiske partier, for eksempel viden og individuelle forskelle3. Ligeledes er der også andre forhold der spiller ind, herunder selvfølgelig medierne.

Den overordnede pointe må være, at politiske partier ikke altid er tvunget til at følge vælgernes holdninger, men selv kan påvirke samme. Politikere kan være med til at øge opbakningen til en politisk reform ved selv at give udtryk for, at de er for reformen. Giver politikerne omvendt udtryk for, at de er imod en reform, kan det reducere opbakningen til reformen blandt vælgerne yderligere, end tilfældet ellers ville have været. Forholdet mellem politikerne og vælgerne går dermed ikke blot fra vælgernes holdninger til politikernes holdninger, men også den anden vej.

  1. Lenz, G. S. 2012. Follow the Leader? How Voters Respond to Politicians’ Policies and Performance. Chicago: University of Chicago Press. []
  2. Slothuus, R., M. B. Petersen & J. Rathlev. 2012. “Politiske partier som opinionsledere: resultater fra en panelundersøgelse.” Politica 44(4): 544-562. []
  3. Bullock, J. G. 2011. “Elite Influence on Public Opinion in an Informed Electorate.” American Political Science Review 105(3): 496-515. []

Split numerisk variabel op i flere variable med Stata

Det hænder at man har brug for at dele en variabel op i flere variable med hver deres informationer, f.eks. en datovariabel der indeholder information om både årstal, måned og dag. Til at gøre dette kan man anvende pakken nsplit i Stata, som installeres vha. følgende kommando:

. ssc install nsplit

Har vi en datovariabel med informationer om årstal, måned og dag, kan den se ud som følger:

date_c
 20120501
 20120213
 20050930
 20081010
 19990808

Denne kan så splittes op og generere tre nye variable med følgende kommando:

. nsplit date_c, digits(4 2 2) g(year month date)

De tre variable der genereres får navnene year, month og date. De vil se ud som følger:

year month date
 2012  05  01
 2012  02  13
 2005  09  30
 2008  10  10
 1999  08  08

Potpourri

Et udpluk af links jeg tidligere har delt andetsteds.

Drinking Too Much? Blame Your Glass
Is everything we eat associated with cancer? A systematic cookbook review (gated)
The Psychology Of Tetris
Knowing When To Fold ‘Em: The Science of Poker
Gender, social norms, and survival in maritime disasters (gated)
Alcohol consumption increases attractiveness ratings of opposite-sex faces: a possible third route to risky sex (gated)
How to Write a Literature Review in Psychology
Differences in Conservative and Liberal Brains
Longing for the Return of Dueling Pistol
Why watching reruns of your favourite TV shows can give you a mental boost
The N-Queens problem
Monopoly Is Theft
Chocolate Consumption, Cognitive Function, and Nobel Laureates (gated) (se også dette indlæg)
Four Ways Happiness Can Hurt You
The Eyes Don’t Have It: Lie Detection and Neuro-Linguistic Programming
Online Color Challenge
Association of Coffee Drinking with Total and Cause-Specific Mortality
Good Scientist! You Get a Badge.
What Would a Non-Sexist City Be Like? Speculations on Housing, Urban Design, and Human Work (gated)
Emotion (se også her)
Why Waiting Is Torture
What does an Editor look for?
An Option Value Problem From Seinfeld (gated)
How Much Better Are the Most-Prestigious Journals? The Statistics of Academic Publication
The 50 most interesting articles on Wikipedia
Does Working from Home Work? Evidence from a Chinese Experiment
Flows of Research Manuscripts Among Scientific Journals Reveal Hidden Submission Patterns (gated)
The Mindset List
The Cult of Done Manifesto
Open-Source Textbooks
Does Media Concentration Lead to Biased Coverage? Evidence from Movie Reviews
Top Ten Signs Your Country Has Become a Democracy
Giving an Academic Talk
Can you solve the hardest ever Sudoku?
Sex Doesn’t Sell — Nor Impress! Content, Box Office, Critics, and Awards in Mainstream Cinema
20 Neat Facts, Cool Allusions, Instances Of Foreshadowing, And Theories On ‘Breaking Bad’
Beware the creeping cracks of bias
World’s Quietest Room Will Drive You Crazy in 30 Minutes
14 Photographs That Shatter Your Image of Famous People
The Marshmallow Study revisited
30 Amazing Stanley Kubrick Cinemagraphs
The Big Murk: A Conversation About Christopher Nolan’s “The Dark Knight Rises”
What in the world is political psychology?
Does Speaking in a Second Language Make You Think More, or Feel Less?
The Availability Bias: Why People Buy Lottery Tickets
Eye Contact Quells Online Hostility
How My Danish Friend Paid Off His Debt By Becoming A Gay Prostitute
Better Drinking Through Data
100 Books Every High School Student Should Read
5 Ways Blogging Has Made Me a Better Scholar
The Big Blog Theory (bliver vist ikke opdateret mere, desværre)
The Penis Size Worldwide (country)
South Park Libertarians
The Invisible Gnomes and the Invisible Hand: South Park and Libertarian Philosophy
Setting Off a ‘Wire’ Alarm
The Wire as a case study of failed corporate strategy
The Internet a Decade Later
Books That Everyone Should Read At Least Once
The Economics of Seinfeld
Priming Effects of Television Food Advertising on Eating Behavior
Personality and polarisation
A Note on Methodological Discussions in Published Articles
The 30 Day Reading List that will Lead You to Becoming a Knowledgeable Libertarian
List of frivolous political parties

Breaking Bad bliver bedre

Den bedste serie der kører for tiden er Breaking Bad (2008). Ligeledes er det – som ovenstående graf illustrerer – en af de serier, der bliver bedre over tid. Ovenstående graf er lavet af Jeff Rubin og Ross Nover. Den viser seriens awesomeness på tværs af fire sæsoner.

Jeg er 100 pct. enig med Jeff og Ross, men det er noget uklart hvad der menes med awesomeness, og der må være en måde at underbygge argumentet på. Derfor har jeg kigget nærmere på hvordan seere har vurderet de enkelte sæsoner. I skrivende stund har der været sendt 54 afsnit fordelt på 5 sæsoner.

På IMDb har brugerne mulighed for at vurdere de enkelte afsnit med stjerner (fra 1 til 10 stjerner). Jeg har hentet disse data ned (N= 67.313) for at undersøge, om afsnit fra de senere sæsoner af Breaking Bad bliver vurderet højere end de andre. Og det gør de.

Tabel 1: Breaking Bad kvalitet, OLS


Episode score

Sæson
0,182*** (143,8)
 
Konstant
8,36*** (1900,72)

N
67.313
R2
0,235

t-værdier i parentes
*** p < 0,001

Tabel 1 viser en simpel lineær OLS med episode score (“awesomeness“) som afhængig variabel og sæson som uafhængig variabel. Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem hvilken sæson et afsnit er fra og dets vurdering på IMDb. I gennemsnit bliver afsnit 0,18 stjerner bedre fra sæson til sæson.

For at illustrere dette (og dermed forsøge at konstruere ovenstående graf med udgangspunkt i data), har jeg plottet gennemsnittet for afsnittene i hver sæson. Det ser ud som følger:

To kommentarer skal knyttes til grafen. For det første inkluderer den de otte første afsnit af sæson fem (de sidste otte afsnit bliver sendt i 2013). For det andet viser den kun intervallet fra 8,5 til 9,5 (dette for at få forskellen til at se større ud).

Man kan selvfølgelig kritisere ovenstående. Det bygger udelukkende på vurderinger fra IMDbs brugere, hvorfor tilfældet måske ikke er, at det samme mønster ville genfindes ved et repræsentativt udsnit af tv-seerne. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at det skulle være tilfældet.

Tilfældet kan desuden være, at der er en skævvridning i form af, at dem der fulgt serien til nu, er dem der er de største tilhængere. Sagt med andre ord: Dem der ikke kan lide serien har kun vurderet afsnit fra de første sæsoner, og dermed ikke de senere, hvorfor de senere sæsoner logisk nok har en højere rating. For at undersøge dette har jeg kigget på om lignende mønstre kan findes ved andre serier. Jeg har hentet data ned fra de 50 mest vurderede serier på IMDb, og der er intet der tyder på, at serier systematisk bliver vurderet bedre over tid. Tværtimod.

Breaking Bad bliver bare bedre.