Erik Gahner Larsen

Tre grunde til Det Konservative Folkepartis krise

Det Konservative Folkeparti står historisk svagt i meningsmålingerne. Der er op til flere grunde til dette, og disse bliver i rigt omfang diskuteret i medierne. Medierne har specielt haft et så stort fokus på personerne hos de Konservative, at det måske ligefrem kan diskuteres, om det har taget overhånd. Som jeg ser krisen i Det Konservative Folkeparti, er personsagerne selvfølgelig ikke uvæsentlige, da de er på den offentlige dagsorden, men krisen er ikke begrænset til disse, men skal identificeres på flere niveauer.

Jeg vil derfor i dette indlæg fokusere på tre grunde til krisen i Det Konservative Folkeparti, der på mange måder er sammenhængende, men ikke desto mindre hver især kan fremhæve bestemte aspekter af, hvorfor det går så dårligt for de Konservative.

3. Personsagerne

Enhver der har fulgt bare minimalt med i dansk politik i den seneste tid, vil være bekendte med Lene Espersens Mallorca-ferie og Henriette Kjærs samlevers bedragerisager. Sager der er skrevet tonsvis af artikler om, og som er endt med de nævnte kvinders afgang fra deres respektive poster i partiet.

Det Konservative Folkeparti er på personfronten i meningsmålingerne gået fra at have en mr. 10 procent til en mr. 5 procent. Den fine fynbo Bendt Bendtsen er for længst væk. Lene Espersen er trådt af som partileder, og Lars Barfoed har overtaget roret på den synkende skude. Personsagerne har taget et altovervejende fokus fra det politiske indhold.

Der er ingen tvivl om, at de Konservative set i bakspejlet kunne gøre en masse ting anderledes. Det bedste eksempel er Lenes håndtering af feriesagerne. Den Konservative krise giver dog ingen mening som et isoleret fænomen i forhold til personsagerne.

2. Liberal Alliance

Reformpartiet Liberal Alliance har haft medvind i meningsmålingerne, og der har været et markant skred blandt borgerlige vælgere. Det kan godt være, at der har været nogle personsager i Det Konservative Folkeparti, men det manifesterer sig først som en krise, når vælgerne beslutter sig for at stemme på et andet parti. M.a.o. skal de stemmer der er fløjet fra de Konservative, lande et sted.

I denne sammenhæng har det været yderst fristende for konservative vælgere at blive en del af den liberale alliance. Liberal Alliance har haft en klar politisk profil og meldt klart ud på væsentlige områder, hvor at personsagerne som sagt har fjernet fokus fra samme hos de Konservative. Det relevante spørgsmål er derfor, om personsagerne ville have den samme negative effekt, hvis ikke Liberal Alliance havde været der til at tage vælgerne. Hvor skulle de have været gået hen, hvis ikke LA havde været der?

Det var kun et spørgsmål om tid, før at de Konservative ville begynde at bløde i meningsmålingerne, personsagerne eller ej. Liberal Alliance er alt andet lige bare et bedre politisk alternativ for den borgerlige, liberale vælger, end K. LA har udfyldt et tomrum i dansk politik. Et tomrum hvor at der har været en masse liberale vælgere der har stemt på Det Konservative Folkeparti, ganske enkelt i mangel på bedre.

For at forstå essensen af de Konservatives krise, er det dog ikke nok at se på to partiers handlinger. Krisen er ikke blot partipolitisk, men også ideologisk.

1. Den konservative projekt

For at forstå Det Konservative Folkepartis krise vil jeg anbefale, at man tager et tur i det digitale arkiv og lytter til en i dag 5 år gammel debat mellem Christopher Arzrouni og Kasper Støvring som podcast på Djævelens Advokat. Den handler om forholdet mellem liberalisme og konservatisme, og Christopher Arzrounis frustration over konservatismen, tror jeg er meget identisk med LAs vælgeres frustration over det konservative projekt eller fraværet af samme. Eller som Christopher Arzrouni kontant melder ud: “Jeg har ikke noget udestående med konservatismen. For konservatismen findes ikke.“.

Selvom jeg ovenover skriver, at personsagerne har taget fokus fra den konservative politik, kan man derfor med rette også kritisk spørge: Hvilken politik? Det Konservative Folkeparti kan ikke – uanset hvor meget det prøver på det – vinde på en dagsorden der lyder mere frihed og mindre skat/stat. Det issue har Liberal Alliance for længst sat sig på. Vejen ud af den konservative krise ligger i at besvare spørgsmålet: Hvad er konservatisme?

Det Konservative Folkepartis krise er dermed ikke kun i meningsmålingerne – den er også i det politiske projekt. Det vil næppe vende skuden at sætte en ny mand på formandsposten og undgå personsagerne og kæmpe bragt mod LA om de borgerlige vælgere. Liberalismens kritik af staten, som LA vinder frem med i meningsmålingerne, er alt andet lige mere kohærent og forståelig for vælgerne i det moderne velfærdssamfund.

Eleanor Roosevelt, præsident Franklin D. Roosevelts hustru, har sagt: “Great minds discuss ideas. Average minds discuss events. Small minds discuss people.”. Hvis De Konservative skal have en jordisk chance for at overbevise vælgerne om at stemme konservativt, må de ikke satse for meget på de politiske profiler (som f.eks. Lars Barfoed), men derimod eksplicitere de idéer der skal danne det politiske grundlag for et konservativt projekt. Spørgsmålet er om de idéer – der kan distancere sig fra Liberal Alliances – findes.

Man kan sagtens se på Liberal Alliance og de negative personsager, men om de overhovedet ville være forklarende i forhold til en krise, og om der ville være en krise, hvis det konservative projekt var klart, kan diskuteres.

13 comments

  1. Analysen af konservatives deroute synes ret plausibel – omend jeg mener der mangler et par faktorer. Konservative har som det lille parti i det parlamentariske grundlag haft svært ved at markere sig både på det rent politiske og indholdsmæssige plan.

    Typisk er det Venstre og Dansk Folkeparti der har sat dagsordenen, og selvom partiet har fået en række reformer og skattesænkninger igennem, har de været enormt dårlige til at brande sig selv.

    Jeg mener som sådan ikke partiet nødvendigvis har et problem med at definere sin politik, ligesom partiet ikke behøver forklare hvad konservatismen betyder hos Det Konservatives Folkepartis. Derimod har de i høj grad for, at profilere sig mere markant i medierne og sørge for at præge debatten med konservative synspunkter.

    Det kan de i mine øjne have meget svært ved, med den nuværende parlamentariske situation. Skal de vende skuden, skal de derfor tabe næste valg, eller træde ud af et regeringssamarbejde, så de frit kan markere deres holdninger og ikke lægge under for en parlamentarisk situation, hvor de i mange år har måtte for at opnå målet, har måtte hellige midlet.

  2. Præge debatten med konservative synspunkter? Jeg forstår dit argument, men vil stadigvæk mene, at problemer ligger i, at der ganske enkelt ikke er nogle konservative synspunkter at præge debatten med. Eller det er i hvert fald sådan at det må se ud for vælgerskaren. Der er nogle klassiske konservative værdier som “Gud, konge og fædreland”, men hvad pokker at man skal ligge i disse, ved ingen.

    Som det ser ud nu prøver de Konservative at profilere sig på skatteområdet (http://www.b.dk/politiko/barfoed-skat-er-maerkesag-i-valgkamp), i et naivt forsøg på at vinde det tabte terræn tilbage fra LA. De Konservative har siddet i regeringen i snart 10 år, og ovenpå den periode der for borgerlige vælgere må ses som værende en stor skuffelse, vil jeg godt påstå, at konservative synspunkter (hvad disse så end er), har og er en mangelvare. Hvad er det Konservative projekt? Hvem skal stemme på C, og ikke bare V, O eller I?

    Jeg tror m.a.o. ikke at det hjælper noget at tabe næste valg (eller træde ud af regeringssamarbejdet). De Konservative har sat sig mellem alle tænkelige stole i forsøget på at appellere til et sammenhængende system af ideer under fællesbetegnelsen “konservative værdier”, der ikke bliver meget andet end en illusion.

    Hvis vælgerne virkelig kunne se hvilke konservative værdier der eksisterede i Det Konservative Folkeparti, ville de ikke bare forsvinde så snart partiet kom ind i lidt modvind eller et andet parti med andre værdier meldte sig på banen. Partiet er en politisk dødsejler der, uden væsentlige problemer, kan lade sig opløse, hvorefter at de tilbageværende få procent af vælgerskaren der overraskende nok ville stemme C, kan få deres holdninger repræsenteret i et andet parti. Dette være sig Socialdemokraterne, Venstre, Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti.

  3. Jeg er enig i, at vælgerne kan være lidt tvivlende over for “konservatismen” står for, hos de konservative, men jeg er helt uenig i, at de konservative ikke har et projekt de kan brande sig på, og således genvinde vælgere relativt nemt.

    Din beskrivelse af de konservative kan du nemlig bruge på alle partierne. Hvad betyder socialismen eller socialdemokratismen hos hhv. SF og Socialdemokraterne, eller hvad betyder liberalismen ved Venstre.

    Det er der næppe mange vælgere der kan gøre rede for, og jeg mener som sådan ikke Konservative står værre eller bedre end disse.

    Jeg også helt og aldeles uenig i, at partiet er en dødsejler, og er ikke et sekund i tvivl om, at partiet nok skal få sin genkomst, hvis de vel at mærke sætter sig selv i en position, hvor de igen kan stå frit og markere sig kontinuerlig konservativ politik. Partiet får næppe sin genkomst i dansk politik med 10-20% i meningsmålingerne – medmindre Liberal Alliances er et udtryk for en borgerlig protestbevægelse hvilket vil give partiet en begrænset levetid.

  4. Der er jeg så helt uenig. De Konservative har ikke et projekt de kan brande sig på, og slet ikke et de kan genvinde vælgere på relativt nemt :-)

    De Konservative står værre end de andre partier, fordi at de andre partier har gjort partiet overflødigt. Partiet skal nok overleve, og måske ligefrem få en genkomst, men det kræver 3 ting [1) at de kan undgå personsagerne, 2) de andre partiers ageren og 3) et politisk projekt]. Hvis ikke at De Konservative får formuleret et politisk projekt der legitimerer deres eksistensberettigelse, kombineret med at Liberal Alliance får stabiliseret sig som folketingsparti, vil De Konservative være dømt til meget få procent i meningsmålingerne fremover.

    Hvad ville du gøre hvis du var Lars Barfoed? Altså for at (gen)vinde vælgere relativt nemt.

  5. Jeg failer lidt i retsstavning og sætninger i kommentarfelter af en eller anden grund. Men lad mig præcisere det sidste;

    Partiet får næppe sin genkomst i dansk politik med 10-20% i meningsmålingerne – medmindre Liberal Alliances er et udtryk for en borgerlig protestbevægelse hvilket vil give partiet en begrænset levetid, men de vil helt klar ikke vedblive på de 5%.

    At partiet står værre end de andre partier lige nu er selvsagt, men jeg køber stadigvæk ikke din præmis, da den ligeså vel kan overføres til andre partier. Man kunne med god ret sige det samme om Socialdemokraterne eller Venstre. Et af partierne er uoverflødige.

    Selvfølgelig skal De Konservative undgå flere personsager, og det gør de netop ved ikke at sidde i regering. De har lidt og blødt hårdt over det ansvar de har måtte tage de sidste mange år. De har sjældent fået æren for succes, og omvendt taget skraldet når der har brændt på.

    De Konservative er selvfølgelig afhængig af de andre partier, særlig Liberal Alliances succes. Jeg mener dog, at partiet historie og stadigvæk flotte opbakning blandt erhvervslivet og unge borgerlige kometer giver anledning til håb i den umiddelbare fremtid.

    Partiet har efter min mening allerede et politisk projekt. Man kan selvfølgelig diskutere om de skal gå lidt i den ene eller anden retning, men jeg er stensikker på, at de fleste kernekonservative ikke er i tvivl om hvad konservativ politik er. Spørgsmålet er bare, om de kan kapre nogle af de vælgere tilbage, som er løbet til særligt DF og LA.

    Det er deres største udfordring.

    Hvis jeg var Lars Barfoed, så ville jeg træde ud af regeringen ved næste valg, eller ånde lettet over vælgerne traf den nemme beslutning og satte venstrefløjen på pinden i stedet for.

    Plan A ville herefter være, at rygle Conni Hedegaard og/eller Mads Leebech om at komme tilbage til partiet, eventuelt som partileder :)

    Plan B ville være, at efter en udtrædelse af regeringen, at sætte sig sammen med den tilbageværende rest af den konservative folketingsgruppe i en lang og sej workshop, hvor først og fremmest partiets mål diskuteres. Jeg er overbevist om, at denne proces ikke kræver megen debat, da partiet som sådan ikke er voldsomt splittet i deres ideologiske udgangspunkt.

    Strategien om hvordan partiet så skal komme i mål, er den store hurdle. Partiet skal være knivskarpe på de politiske holdninger, og til det, så skal partiet trimmes. Væk skal de skadelig personer partiet har lidt under, og frem skal de markante og populære profiler.

    Væk skal Henriette Kjær og Lene Espersen. Og nedtones skal Brian Mikkelsen og Naser Khader, som jeg næppe ser kan styrke partiet under de nuværende forhold.

    Frem skal især Rasmus Jarlov, Helge Adam Møller og The Man Himself, Rolf Barfoed.

    Så skal de være klare i spyttet og tæske løs på Liberal Alliance og hive nogle af de tabte stemmer tilbage. Jeg er helt og aldeles overbevist om, at de har langt mere pondus, troværdighed og potentiale end særligt Liberal Alliance, da jeg først og fremmest ser deres succes som midlertidig pga. reformparate og protestvilllige danskere. De konservative skal tilbage på det de gik til valg på i 2001 – og så er jeg sikker på, at flere dele af denne bevægelse nok skal komme tilbage i folden.

    Så ser jeg desuden også en række vælgere hos Dansk Folkeparti, som har været skræmte af De Konservatives manglende kontrol over egne rækker, vil vende tilbage, ligeså snart partiet får styr på samme.

    Her skal Barfoed altså ikke gøre noget særligt andet end at føre en klar og markant politik. Så er jeg sikker på de kommer tilbage.

  6. Du har glemt en enkelt faktor: Tom Behnke.
    Jeg er tidligere konservativ, men som mange andre konservative vil jeg hellere have en fodvorte end sættes i bås med Hr. Behnke da hans mentalitet stadig matcher Dansk Folkepartis vælgerskare. De intellektuelle klassisk dannede flygter fra Konservative så hurtigt som de kan.

    Dette er naturligvis udmærket såfremt det er disse vælgere man ønsker at tækkes, problemet er blot at alle fornuftige konservative tager kraftigt afstand.

    Bøtten vender ikke for de konservative før Behnke er tilbage hos det parti der er hans lige, nemlig DF.

  7. Jeg anser ikke Tom Behnke som værende en forklarende faktor hvad angår de Konservatives vælgeropbakning. Han har været medlem af partiet i over 10 år, og der er intet der indikerer, at hans position i partiet har haft de store implikationer for stemmetallet (hverken positivt eller negativt).

    Med andre ord: Det ville ikke hjælpe på de Konservatives situation, at smide Tom Behnke på porten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *