Spørgsmålsformuleringens betydning for meningsmålinger

Når analyseinstitutter foretager meningsmålinger for organisationer m.v., virker det ofte som om, at man på forhånd har en god idé om, hvilke konklusioner organisationerne ønsker at kunne bringe, på baggrund af meningsmålingen. Hvis f.eks. NGO-Forum (samarbejdsorgan for danske organisationer, der har interesse i dansk udviklingsbistand) ønsker at sætte fokus på ulandshjælp, får de analyseinstituttet til at formulere spørgsmålene således, at ulandshjælpen sættes op i forhold til for eksempel skattelettelser, så der er en god sandsynlighed for, at ulandshjælpen vil blive prioriteret højt af danskerne. Dette har jeg tidligere skrevet om, hvor jeg konkluderede:

Det er blot endnu et eksempel på at en interesseorganisation forsøger at sætte dagsordenen i medierne og påvirke politikerne ved at sige ”danskerne mener”. Spørgsmålet er selvfølgelig formuleret så man har en idé om hvad folk vil svare, så man kan udsende en pressemeddelelse der passer ind i ens politiske dagsorden.

Grunden til at jeg nævner dette er artiklen Bondefup med Gallup-tal, der er et fantastisk eksempel på, hvordan spørgsmålsformuleringen er af væsentlig betydning, hvis man vil forstå, hvorfor meningsmålingen viser hvad den gør. Kresten Roland Johansen formulerer problemets kerne:

“Min hovedanke går på, at Gallup har accepteret at bruge de generelt stærkt ledende spørgsmål. Der spørges på en sådan måde, at det ville være næsten fornuftstridigt at svare imod. Hvem vil ikke svare ja, når man bliver spurgt om, der skal være en grænse for, hvor langt danske politikere kan gå i forhold til at lægge særregler og afgifter over på dansk landbrug? Eller hvem ville svare ja til et spørgsmål, om Danmark skal skærpe miljøreglerne unødigt? Og vil ikke alle gerne slippe af med ”administrativt bøvl”?”

Ovenstående viser hvorfor det er vigtigt, at artikler der formidler meningsmålinger, også gengiver formuleringen på de spørgsmål der er blevet stillet. Spørgsmålsformuleringen kan være en væsentlig grund til, at en meningsmåling falder ud som den gør, og som ikke nødvendigvis afspejler den fulde sandhed – men et forvrænget billede af den.

HT: Kresten Roland Johansen (der bringer ovenstående citat)