Valgkamp er lig masser af meningsmålinger. Hvis vi sammenligner valgkampen med en fodboldkamp, er meningsmålingerne kampens stilling. Og da man gerne vil vide hvordan det går, er meningsmålingerne alt hvad vi har at arbejde med før fløjten lyder og slutresultatet ligger fast.
Vi har allerede nu set meningsmålinger der giver anledning til vidt forskellige tolkninger, og det øger alt andet lige også spændingen i forbindelse med valget. Der er jo heller intet ved at se en fodboldkamp, hvor der står 4-0 til favoritholdet efter det første kvarter. Det bedste – for spændingen – vil selvfølgelig være, hvis »rød blok« og »blå blok« skiftevis fører og er bagud.
Når et analyseinstitut fortæller hvor mange stemmer de forskellige partier står til at få, sker det med udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af vælgerkorpset. Dette betyder, at der altid vil være en eller anden grad af usikkerhed forbundet med meningsmålingen. For ikke at arbejde med nogen usikkerhed overhovedet, ville det kræve, at man spurgte alle vælgere.
Over de næste uger kommer vi som sagt på grund af valgkampen til at se utallige meningsmålinger. Hensigten med disse vil være at vurdere hvordan partierne klarer sig fra dag til dag, så man kan diskutere hvordan konkrete politiske udmeldinger bliver modtaget og hvordan de politiske debatter har påvirket vælgerne.
Det irriterende for journalister i denne sammenhæng er, at de ændringer der sker, sjældent varierer mere, end at det kan forklares af den statistiske usikkerhed. Vi kan med andre ord ikke vide, om der er sket en reel forandring i vælgerens partivalg, eller om der blot er tale om en statistisk usikkerhed.
Valgkampen kører nu på dag 2, og Politiken er ude med nyheden om, at Thorning er kommet bedst fra start. Nyheden bygger på, at Socialdemokraterne går fra i går at have 25 pct. til i dag at have 26,5 pct. Hvad er problemet så? Problemet er, at forandringen ligger indenfor den statistiske usikkerhed. Jeg siger dermed ikke, at Socialdemokraterne ikke kan være gået frem fra i går til i dag, men vi kan ikke sige det på baggrund af de to meningsmålinger.
Den statistiske usikkerhed nævnes da også i nyheden, men hvad er pointen i at lave en nyhed med overskriften om en fremgang, før man har taget højde for den statistiske usikkerhed?
Vi kommer højst sandsynligt til at se mange af den slags nyheder, men de skal tages med et gran salt. Vil man have et billede af hvordan de enkelte partier står, kan jeg anbefale de vægtede gennemsnit foretaget af Berlingske Barometer.