Ekstra Bladet kan i dag »afsløre« noget vi alle i forvejen godt ved: Vi har en universel velfærdsstat. Vi har en velfærdsstat hvor det ikke er pengepungens størrelse der afgør om vi har ret til en række offentlige ydelser, herunder blandt andet pension.
Konsekvensen af den universelle velfærdsstat er at selv rige har ret til det Ekstra Bladet kalder for socialhjælp. Det er der sgu ingen afsløring i. Men hvad er det for et regnestykke Ekstra Bladet prøver at stille op? Lad os se på det: »Mens de fattigste herhjemme dårligt har råd til smør på brødet, sørger regeringen for, at de rigeste har så rigeligt råd til kaviar og champagne«
Hvis bare det var så simpelt. For det første er det næppe »socialhjælpen« der giver de rigeste kaviar og champagne. For det andet er der tale om en forsimplet måde at sælge problemstillingen. Det hele handler ikke blot om et fordelingsspil hvor der kan tages over 3 mia. fra de velhavende, som dermed kan komme de fattigste danskere til gavn – også selvom dagens leder i Ekstra Bladet forsøger at fremføre sådan et argument.
Det hele handler om noget mere grundlæggende: Velfærdsstatens legitimitet og opbygning. Hvis man går væk fra en velfærdsstat med universelle karakteristika, har det væsentlige implikationer for hvordan vi anskuer følgende spørgsmål: Hvorfor skal de rige for eksempel have ret til at bruge de offentlige sygehuse, når de har penge nok til bare at tage på private sygehuse? Hvorfor skal riges børn have ret til at bruge folkeskolen »gratis«, når forældrene har råd til at betale for privatskoler? Hvorfor skal velhavende have ret til pension?
Hvis man er tilhænger af en universel velfærdsstat, er der meget gode grunde til, at selv velhavende skal have ret til offentlige ydelser. Det er derfor ikke nogen afsløring Ekstra Bladet har foretaget i dag, når de har fundet ud af, at de mest velhavende danskere får penge fra det offentlige. Det ville være en større afsløring, hvis det viste sig, at de ikke gjorde.