Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer er en god film. Så simpelt kan det siges. Den er ikke prangende, skiller sig i dens opbygning ikke voldsomt ud fra den forrige film, men den holder sig godt til bogen og er en ægte blockbuster. Der tages dermed ikke chancer og der er ikke de store overraskelser (uafhængigt af om man har læst bogen eller ej).
Filmen begynder – cirka ligesom 1’eren – hjemme hos familien Dursley. Harry er ikke blevet mere populær i familien siden sidst, snarere tværtimod. Helt galt går det da husalfen Dobby møder op og vil gøre alt for at spolere, at Harry Potter kommer tilbage på Hogwarts og kan begynde sit andet år. Motivet er angiveligt, at Dobby vil beskytte Harry Potter, da det vil være farligt at vende tilbage til Hogwarts.
Til trods for dette ender Harry Potter efter nogle problemer på Hogwarts – og alt er, som forventet, ikke fryd og gammen. Problemerne kommer tættere og tættere på, og historien om at hemmelighedernes kammer er blevet åbnet skaber mystik, problemer og spænding på Hogwarts.
Som i den første film kulminerer det med, at Harry Potter må kæmpe et brag af en kamp mod de onde kræfter. Uden at spoile for meget af filmens handling er det også her, at man får alvor får lysten til at læse den næste bog i rækken og se filmatiseringen af samme.
Handlingen tiltaler mig mere end 1’eren, og Chris Columbus leverer en på mange måder mere gennemført film end den første var. Når dette er sagt er der ikke tale om et mesterværk på nogen tænkelig måde, men den er værd at se.