Erik Gahner Larsen

God valgdag

Så er det d. 15. september 2011. Det er i dag du skal benytte din demokratiske rettighed (og pligt, som nogen vil tilføje), og for en dag leve i troen på, at din stemme har nogen betydning.

Alt tyder på at Helle Thorning-Schmidt bliver landets næste statsminister. Ingen meningsmåling har så meget som antydet en blå sejr i løbet af valgkampen. Eksperterne er også enige. Om det er den ene konstellation af partier eller den anden der får +50 pct. af stemmerne, er for mig ligegyldigt. Jeg har et parti jeg gerne ser det gå godt for, og otte partier jeg gerne ser det gå mindre godt for.

Uanset hvordan det går er én ting dog sikkert: VKO-flertallet er definitivt væk. De sidste 10 års politik er et lukket kapitel, og jeg vil »fejre« det en af dagene med det nye nummer af Økonomi & Politik, der har temaet Regering og opposition 2001-2011.

Der vil i løbet af de kommende uger blive skrevet et indlæg eller to om valget og valgresultatet, og i mellemtiden kan du læse nogle af de andre indlæg jeg har skrevet under valgkampen her.

God valgdag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *