Tony Wendice, en af hovedpersonerne i krimi-trekantsdramaet Dial M for Murder, opdager, at hans kone har haft en affære med en anden mand, krimiforfatteren Mark. Tony beslutter sig på baggrund af dette for at dræbe sin bedre halvdel. Dog ikke med udgangspunkt i en helt banal plan, men ved det man med rette kan betegne som værende det perfekte mord.
Ideen er, at Tony Ved hjælp af afpresning får en anden mand til at begå mordet imens han er blandt andre, så hans alibi er stensikkert og urokkeligt. Manden der er blevet afpresset til at begå mordet skal låse sig selv ind hos konen, gemme sig, og når Tony så ringer hjem kl. 23 (derfor at filmen på dansk hedder ”Telefonen ringer kl. 23”), skal konen stå op og blive dræbt.
Det perfekte mord viser sig dog hurtigt ikke at gå helt efter planen. Faktisk mislykkedes den katastrofalt. Tonys ur er gået i stå, så telefonen ringer ikke præcis kl. 23, og værst af alt – konen overlever, og den potentielle drabsmand bliver dræbt. Situationen er kritisk, men heldigvis formår Tony efter bedste evne at iværksætte en plan B.
Plottet er interessant og uforudsigeligt, dialogerne er gennemførte og humoristiske og bidrager til, at filmen får sin helt egen charme. Dette er selvfølgelig også en forudsætning for, at en film der mere eller mindre udelukkende foregår i ét lokale, kan være god – præcis som med 12 Angry Men (1957).
Når man ser filmen kan man godt begynde at overveje evt. paralleller til plottet i Strangers on a Train (1951) af samme instruktør, Alfred Hitchcock. Det handler ikke om hvem der har gjort det, men om morderens intentioner om at begå det perfekte mord, med hvad dertil hører i forhold til at sikre sig et alibi, undgå klare motiver m.v.
Hvad angår krimigenren har jeg aldrig været begejstret for serier som Kriminalkommissær Barnaby eller filmatiseringer af svenske krimier. Jeg sidder af samme grund ikke og ser førstnævnte hver lørdag aften på DR1 (eller sidstnævnte alle ugens andre dage). Omvendt sad jeg for år tilbage klistret til skærmen hver lørdag aften og så hvordan den excentriske Columbo pillede et overklasseløg ned fra sin piedestal.
Det er da også yderst fristende at drage paralleller mellem Dial M for Murder og Columbo. En intelligent mand i politiet der tænker i alternative baner og bruger specielle metoder til at opklare drabssagerne, begået af en arrogant person der er af den opfattelse, at vedkommende mere eller mindre har begået det perfekte mord. Kan man lide Columbo vil jeg gætte på, at man også kan lide Dial M for Murder og vice versa.
Alfred Hitchcock har lavet et hav af gode film, og denne film er uden tvivl en af dem. Der er et par ting i filmen der på nuværende tidspunkt ikke giver helt mening for mig, men det ændrer ikke på det faktum, at det er en fantastisk film der bør ses af alle der kan lide denne del af genren og/eller instruktøren.
Vurdering: 