Den nye tænketank Kraka

Peter Mogensen stifter en ny tænketank, Kraka. Formelt bliver den stiftet inden for de næste par uger. Der er flere interessante forhold ved denne nye tænketank. Jeg vil i dette indlæg forholde mig til:

  1. Formålet. Det overordnede mål med tænketanken er at bidrage med analyser der kan »sikre velfærdssamfundet i flere generationer«.
  2. Finansieringen. Ud over Politiken finansierer bl.a. Landbrug og Fødevarer, Falck, Realdania og Accentura tænketanken. Dem der finansierer Kraka får adgang til Krakas Advisory Board, der rådgiver tænketanken om ideer til fremtidige analyser.
  3. Den politiske uafhængighed. Kraka skal ikke være styret af partipolitik. Desuden skal tænketanken være uafhængig, som Peter Mogensen udtaler: »Når vi skal ansætte økonomer vil vi ikke kigge efter politiske holdninger, men efter de fagligt dygtigste folk i landet, og når vi skal lave analyser, vil vi ikke lade os styre af nogen interesser«.

Det er specielt disse tre aspekter der er relevante, ikke isoleret, men når man analyserer hvordan formålet, finansieringen og den såkaldte politiske uafhængighed har væsentlige implikationer for hverandre, og specielt kan udvande betydningen af sidstnævnte.

For det første er der en ambition om at levere analyser der ikke er påvirket af interesser. Dette divergerer fundamentalt med formålet, altså at levere analyser der kan sikre velfærdssamfundet i flere generationer. Velfærdssamfundet er et politisk mål man kan arbejde for eller imod. Det er ikke et interesseneutralt apolitisk spørgsmål, men et politisk, normativt spørgsmål, som alt andet lige vil kunne påvirke analyserne.

For det andet er der næppe nogen der betaler gildet for gildets egen skyld. There ain’t no such thing as a free lunch. Dem der betaler musikken, bestemmer som regel også hvad der skal spilles. Relevante spørgsmål i denne sammenhæng vedrører hvordan Kraka vil sikre deres »uafhængighed« og seriøsitet. Jeg savner svar.

For det tredje – og i forlængelse af finansieringen – er det lettere komisk, at de økonomiske interesser institutionaliseres i Krakas Advisory Board (og hvilken smuk engelsk titel). Der er etableret en direkte kanal hvor dem der finansierer aktiviteterne, kan »rådgive« om hvad der skal ske. Her er det vigtigt at huske på, at dagsordensfastsættelse også er en vigtig form for magtanvendelse.

For det fjerde fortæller Peter Mogensen stolt, at eksperter vil blive ansat på baggrund af deres kvalifikationer – og ikke deres holdninger. Det er da meget betryggende, men hvad nytter det, når de alligevel skal bruges til at lave analyser, der skal bidrage til at konsolidere velfærdsstaten? Den enkeltes holdning er altså ligegyldig, men de holdninger som analyserne skal fremme, er ikke ligegyldige.

For det femte udtaler Peter Mogensen, at »i modsætning til flere andre danske tænketanke vil Kraka ikke lade sig styre af partipolitik«. Hvilke andre danske tænketanke lader sig styre af partipolitik? Jeg savner navne.

For det sjette afviser Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, at tænketanken får indflydelse på, hvad der ender i avisens spalter. Det er nok i teorien også ganske rigtigt, men jeg har en idé om, at det er meget få (om overhovedet nogen) af de analyser Kraka kommer med, der ikke vil blive omtalt i Politiken.

Kraka er ikke en politisk uafhængig tænketank. Den har et normativt sigte og en konstruktion der på ingen måde taler for, at den vil bidrage til samfundsdebatten med analyser, der ikke er påvirket af bestemte interesser.