PHDComics, via Econstudentlog.
I lørdags skrev jeg et indlæg om den statistiske usikkerhed forbundet med meningsmålinger, og hvordan medierne ikke altid er lige gode til, at tage højde for dette.
Der er dog flere relevante aspekter ved meningsmålinger i valgkampen. Kresten Roland Johansen forklarer i indlægget ”Rullende meningsmålinger og journalistiske fatamorganaer” hvorfor man skal være varsom med, at bruge meningsmålinger til at vurdere de nyeste politiske udmeldinger, udspil m.v.:
Hvis man nærlæser de seneste dages målinger, vil man bemærke nogle usædvanlige mønstre. Gallups målinger ligner hinanden. Megafons målinger ligner hinanden. Voxmeters målinger ligner hinanden. De enkelte institutter er alle sammen hver for sig ret stabile – men til gengæld er de indbyrdes helt uenige. Se blot på Epinions målinger af SF og Rambølls målinger af Socialdemokraterne.
[…]Forklaringen på mønstrene er såre simpel: Meningsmålingsinstitutterne har ikke ressourcer til at lave helt nye dugfriske målinger hver eneste dag. Og medierne vil ikke betale dem for det. I stedet laver de såkaldt rullende målinger. En rullende måling består typisk af 2/3 svar, som er 1-3 dage gamle, og så 1/3 nye svar. Det betyder, at de målinger, vi præsenteres for som dugfriske og øjebliksbilleder, i virkeligheden for hovedpartens vedkommende består af gamle svar. Derfor ligner de hinanden. Derfor bider forskelle mellem institutterne sig fast. Og derfor er det et journalistisk fatamorgana, når man tror, at politisk spin, nye væksttal eller ny fnidder hos blå blok kan aflæses umiddelbart i de seneste målinger. Først skal vælgerne fordøje nyhederne, og de gamle svar skal rulles ud af målingerne.
Læs hele indlægget her.