Den nye tænketank Kraka har fået en del kritik fra flere forskellige sider (for en oversigt, se mine tidligere indlæg her og her). Specielt finansieringens betydning for tænketankens uafhængighed af særinteresser har været til diskussion, og dette ikke uden grund. I dette indlæg vil jeg med udgangspunkt i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, eksemplificere samt specificere de problematiske aspekter i Krakas finansiering.
Lad os for overblikkets skyld tage udgangspunkt i Landbrug & Fødevarer. På deres respektive hjemmeside kan man læse, at de har følgende interesser:
- Landbrug & Fødevarer skal styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevarevirksomheder og sikre medlemmerne god og effektiv service.
- Landbrug & Fødevarer har kun fødevareerhvervets interesse, og kan derfor være meget målrettet i sine politiske aktiviteter.
Det vigtige er selvfølgelig det logiske faktum, at Landbrug & Fødevarer er sat i verden for at fremme fødevareerhvervets interesser. Dette siger sig selv, og ingen bebrejder Landbrug & Fødevarer for, at have disse interesser og et ønske om, at være meget målrettede i deres politiske aktiviteter med henblik på at styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevarevirksomheder.
Alle interesseorganisationer er sat i verden for at fremme en bestemt gruppes interesser. Dem der finansierer interesseorganisationens aktiviteter gør det da også med henblik på, at interesseorganisationen så varetager de interesser, de er sat i verden for at varetage. Hvis Landbrug & Fødevarer ikke sikrer landmændene og fødevarevirksomhederne bedre forhold, er der ingen mening i at have interesseorganisationen.
Hvorfor vælger en interesseorganisation som Landbrug & Fødevarer så at kaste penge efter en tænketank som Kraka? Det er næppe, hvor meget Peter Mogensen end vil påstå det, for velfærdsstatens fremtids skyld.
Claus Søgaard Richter, direktøren for Landbrug & Fødevarer, har flere steder udtalt sig om interesseorganisationens bevæggrunde til at gå med ind i samarbejdet med Kraka. For eksempel udtaler han, at interesseorganisationen vil bruge indflydelsen gennem interesseorganisationer til at fremme interessen for deres aktiviteter på eksportmarkederne:
»Vi søger indflydelse gennem arbejdet i flere tænketanke bl.a. Contico og seneste Kraka. Vi går ind i arbejdet for at få sat fokus på, hvordan fødevareerhvervet kan bidrage til at opretholde Danmarks høje velfærdsniveau bl.a. via vores aktiviteter på eksportmarkederne og via vores arbejde med at udvikle fremtidens grønne løsninger.«
Er det plausibelt at antage, at Landbrug & Fødevarer vil bruge deres plads i Krakas Advisory Board til, som direktøren formulerer det, »at få sat fokus på, hvordan fødevareerhvervet kan bidrage til at opretholde Danmarks høje velfærdsniveau«? Det vil jeg mene.
Claus Søgaard-Richter, der desuden også får en plads i bestyrelsen i tænketanken Kraka, siger dog til Maskinbladet, at der blot er tale om et beskedent beløb. Han har dog ingen interesse i at offentliggøre beløbets størrelse, men som Mona Blenstrup så rigtigt skriver i en kommentar: »Hvis beløbet er beskedent, hvorfor så ikke offentliggøre det? Det er jo vores kontingentbeløb, der danner grundlag for L&F og dets virke«.
Peter Mogensen kan tale nok så meget om neutralitet, uafhængighed, objektivitet og så videre. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der er en manglende gennemsigtighed, manglende erkendelse af de økonomiske interesser der udgør det grundlag hvorfra, at Kraka vil levere »uafhængige« analyser og nogle fundamentale problemer i den struktur, tænketanken har, hvis de skal komme bare i nærheden af den uafhængighed, de ønsker.
I nærværende indlæg har jeg taget udgangspunkt i Landbrug & Fødevarer, men jeg kunne i princippet lige så godt have taget udgangspunkt i en anden økonomisk sponsor. Der er intet specielt ved den pågældende interesseorganisation, der gør den mere interessant end andre. Den gør jo blot hvad den er sat i verden for: at fremme særinteresser.