Erik Gahner Larsen

Liberalist

Jeg er liberalist. Jeg ved ikke hvorfor, men det er som om, at folk ofte forveksler dette med, at man er egoist. Jeg tror dog på, at man godt kan være liberalist uden at være egoist og vice versa.

Jeg er liberalist fordi jeg har svært ved at finde mig i, at andre vil definere meningen med mit liv. Jeg tror ikke på, at der findes én sandhed for det gode liv. Og da slet ikke på at denne i så fald ville kunne defineres af andre. Jeg er m.a.o. liberalist fordi jeg tror på, at jeg har en eller anden grad af fri vilje og personlig autonomi, der giver mig et legitimt grundlag til, at kunne fundere over meningen med mit liv. Jeg tror en af de ting der giver livet mening, er muligheden for at reflektere over samme.

Jeg er liberalist fordi jeg har en ringe tiltro til velfærdsstaten. Jeg tror ikke på en velfærdsstat kan fungere med succes uden at der må ekspliciteres nogle helt grundlæggende adfærdsstandarder, der hviler på nogle utilitaristiske ideer, hvor man som borger skal være i stand til at kunne levere mere end man får. Nogen skal i hvert fald, hvis regnestykket skal gå op. For at velfærdsstaten kan være en politisk succes, skal borgeren manipuleres, kontrolleres, reguleres, registreres, korrigeres, kommanderes, estimeres, inspiceres, overvåges, tvinges, vejes, måles, mønstres og indoktrineres.

Jeg er liberalist i den forstand, at på samme måde som jeg helst frabeder mig at andre skal belære mig om at jeg bør spise 6 stykker frugt om dagen og ikke drikke og ryge, vil jeg lade dig ryge, drikke og spise som det passer dig, så længe at du selv tager konsekvenserne deraf. Forstå mig ret – jeg er en kæmpe fan af videnskaben og går ind for, at vi på en eller anden måde bliver klogere på den verden vi befinder os i, men at gå fra at æbler og baner og pærer er sunde, til at vi bør spise dem dagligt, er udtryk for en inkonsistent logik.

Jeg er liberalist, men jeg er ikke imod fællesskaber. De allerbedste fællesskaber bygger dog på et fundament af frivillighed. Civilsamfundet, foreningsarbejde, læseklubber, markedet, sex, socialt arbejde osv. Fællesskaber der udelukkende eksisterer fordi en autoritet kan tvinge aktører til at være en del af dette fællesskab, er ikke et fællesskab der er værd at kæmpe for at opretholde. Tværtimod.

Jeg er liberalist fordi jeg finder Nozick, Smith, Hayek, Friedman, Rothbard, Mill, Rand, Locke, Orwell og et utal af andre tænkere for inspirerende.

Jeg er liberalist af samme grund som jeg ikke er religiøs. Dette fordi jeg tror på, at moralske handlinger fordrer tilstedeværelsen af moralske valg. Religiøse mennesker er i min optik de mest amoralske mennesker der findes, og jeg væmmes ved tanken om at man gør noget, fordi det står i én bog.

Jeg er liberalist fordi jeg tror på mere end retten til ikke at udtale sig. Jeg er liberalist fordi jeg påtager mig retten til at sige og tegne hvad jeg vil. Også selvom andre ikke kan se en mening med det og måske ligefrem finder det moralsk forkasteligt. Nogen vil kalde dette respektløst. Jeg kalder det frihed i sin fineste form. Fri mig desuden også gerne for politikernes ambitioner om at forbyde alverdens ting og sager, hvad enten dette måtte være animeret børneporno, tatoveringer specielle steder på kroppen eller noget helt tredje!

Jeg er liberalist fordi jeg har læst i utallige bøger om konsekvenserne af fraværet af liberale rettigheder. Nuvel, jeg er bevidst omkring at nogen siger, at de negative frihedsrettigheder fordrer en eller anden form for fravær af regulær fattigdom og sult og nød. Jeg har dog med det nuværende skattetryk i Danmark anno 2010 og tilstedeværelsen af flere former for sociale ydelser end liberale politikere, svært ved at forholde mig til en situation, hvor der findes en stat der kun bygger på negative frihedsrettigheder.

Jeg er liberalist fordi jeg vil kæmpe for retten til at kaste lorteprodukter i min indkøbskurv. Jeg er liberalist fordi jeg tror dette skaber de bedste vilkår for mig selv … og mine medmennesker.

15 comments

  1. Godt indlæg. Man kan være uenig i påstandene eller frygte for konsekvenserne, men skribenten helliger sig dog sin ideologi fuldt ud, hvilket man ikke kan sige om vor dages borgerlige politikere. For at nuancere ovenstående, har jeg dog et par kommentarer, som for overblikkets skyld vil følge strukturen i indlægget.

    Jeg er helt enig med skribenten, at man ikke behøver at være egoist for at være liberalist (selvom det hjælper). Det er dog ikke overraskende, at folk sammenblander disse to begreber, hvis man ser rundt på den politiske scene. Her er det ganske ofte velhavende forretningsfolk eller tænketanke støttet af multinationale selskaber, som råber op om mindre stat, velvidende at resultatet bliver en større personlig formue til dem selv.

    Lysten til at definere sit eget liv er noget for enhver og ikke blot liberalister. Ingen påstår, at der kun findes en enkelt måde at leve det gode liv på, og borgerne i den vestlige verden har uanede mængder af personlig autonomi. Politikkerne har ligesom borgerne blot forskellige syn på, hvilke rammer der skaber de bedste muligheder for det gode liv. Det gælder for såvel socialister (stor stat, høj skat), som liberalister (lille stat, lav skat).

    Relateret til spørgsmålet om det gode liv er skribentens udfald mod regler på sundhedsområdet. Personligt kan jeg ikke se, hvorledes den personlige frihed bliver krænket ved, at staten oplyser om videnskabens resultater, således at borgerne kan handle på et oplyst grundlag. Afgifter på usunde fødevarer er heller ikke et direkte anslag mod den personlige frihed, da borgerne stadig frit kan vælge produkter. Direkte forbud er til gengæld problematisk, men kan forsvares, hvis de er til for at beskytte andres personlige frihed.

    Det undrer, at skribenten er modstander af velfærdsstaten, da denne i høj grad bygger på liberale principper. For at man kan tale om personlig frihed, bør folk have lige muligheder, uanset om de er svagt stillet grundet arv (handicap, sygdom etc.) eller miljø (fattigdom, misbrug etc.). Her kan liberalisterne selvfølgelig påpege forskellen mellem negative og positive frihedsrettigheder, men de to kategorier kan i mine øjne kun analytisk adskilles. Man kan eksempelvis sagtens på papiret have ytringsfrihed, men hvis man kun i ringe grad kun benytte den, hvad er rettigheden så værd? Frihed uden muligheder er som lovgivning uden politi nemlig indholdsløs.

    Jeg deler fuldt uden skribentens syn på frivillige fællesskaber, men undrer mig lidt over, at markedet blandes sammen med læseklubber og socialt arbejde. Selvfølgelig ønsker jeg at være en del af markedet, men jeg har aldrig aktivt tilsluttet mig, og jeg kan kun ikke undgå at blive påvirket såvel positivt som negativt. Forskellen på markedet og staten er blandt andet, at sidstnævnte er en konkret institution, mens førstnævnte er mere diffus. Dette har som konsekvens, at staten let kan angribes hvis borgerne føler sig uretfærdigt behandlet (jf. skribenten), mens det er langt sværere at rette de samme frustrationer mod markedet.

    Afslutningsvis vil jeg kvitterer for skribentens sunde holdning til såvel ateisme som ytringsfrihed. Dog vil jeg påpege, at en ægte liberalist jo respekterer ethvert menneskets ret til at kunne praktisere sin religion samt er åben overfor kritik af sine ytringer.

  2. “If you don’t stand for something you will fall for anything.” – Malcolm X

    Mange tak for din kommentar! Hvor er dine principper?

    Jeg synes ingenlunde at du nuancerer hvad det vil sige at være liberalist. Du udvander derimod begrebet, ikke alene i en idéhistorisk kontekst men også i forhold til hvad vi netop skal bruge disse begreber til. Overordnet læser jeg din kommentar som om at du er gennemført velfærdsutilitarist. Min frihed skal hele tiden vurderes i relation til andres krav til en given levestandard og den nytte at man overordnet kan få ud af, at begrænse min frihed. Det eneste der gør, at jeg ikke nyder mindre negativ frihed end tilfældet er, er, at ingen ville få mere nytte af det. Dét er nogle ideer der er værd at frygte på det kraftigste.

    Hvad der gør folk til liberale, er for mig ligegyldigt. Jeg prøver netop med mit indlæg at sige, at det ikke kun er egoister der er liberalister (som du med din kommentar prøver at gøre det til). Meningen med dette indlæg er netop at sige, at man ikke behøves at lukrere økonomisk på liberale ideer, for at kunne gå ind for dem.

    Lysten til at definere det gode liv er noget at staten eller andre heldigvis ikke kan eliminere. Du kan dog på ingen måde benægte, at velfærdsstaten bygger på nogle ideer omkring hvad det gode liv er. Velfærdsstaten fremmer den perverterede opfattelse af, at det gode liv fordrer en række sociale institutioner som uniformerer samfundets borgere. Jeg tror ikke på at velfærdsstaten er forudsætningen for at fremme det enkelte individs stræben mod det gode liv.

    Den personlige frihed bliver ikke krænket ved at staten oplyser, men det er jo ikke kun det at staten gør. Staten opfordrer, anbefaler og ikke mindst skaber incitamenter til at fremme en bestemt adfærd. Igen noget der hører til standarder for hvordan det enkelte individ bør leve. Jeg kan ikke se den principielle forskel på afgifter og forbud. Begge handler om at adfærdsregulere. Hvis afgifterne er store nok har det reel karakter af at være forbud, og hvis nogle forbud blot straffes med en mindre bøde, kan de have reel karakter af at være afgifter. Lad os tage det hypotetiske eksempel, at der er en afgift på 10.000% på cigaretter, er det et angreb på den personlige frihed.

    Diskussionen omkring negative og positive frihedsrettigheder har vi taget ved tidligere lejligheder og kommer helt sikkert også til at tage den i fremtiden, så grundet at der er så meget andet spændende at diskutere her, foreslår jeg, at vi lader denne ligge :-)

    Det gode ved markedet er jo netop, at det bygger på frivillighed! Ingen tvinger dig til at købe markedets produkter. Markedet kan derfor også let angribes, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet – man kan nemlig skifte leverandør. Der kan være nogle andre konsekvenser forbundet med markedet dog (pengepungens størrelse bliver afgørende i forhold til mange ydelser), men her vil jeg alligevel ud fra et liberalt standpunkt kunne forsvare, at velfærdsstaten ikke skal have monopol på at levere disse ydelser.

    Det liberale menneske går ind for at det enkelte menneske skal kunne praktisere sin religion, så længe at denne praktisering ikke er et angreb mod helt fundamentale frihedsrettigheder.

    Opsummeret vil jeg sige det på den måde, at hvis jeg havde skrevet et indlæg under overskriften ”Liberalist” med dine pointer, ville det være uklart, vattet, principløst, værdiforladt og uden en helt fundamental forståelse for hvad det vil sige at være liberalist.

  3. Tak for et godt indlæg og en god kommentar. Begge er smukt, enkelt og skarpt formuleret. Hvis der er noget vi mangler i Danmark er det netop sådanne stemmer – specielt når onde ånder som Simon på sådan en vederstyggelig vis voldtager liberalismens ånd.

    Jeg tilslutter mig fuldt ud dine sidste fire linjer i kommentaren.

    Det første i Simons indlæg der springer mig i øjnene er at han skriver, “at man ikke behøver at være egoist for at være liberalist (selvom det hjælper).”

    Jeg bliver ofte vred når jeg hører sådanne udsagn. Simon deler dette synspunkt med snart sagt hele venstrefløjen der i bund og grund ikke forstår liberalismen. Jeg savner empiriske beviser for, at liberale mennesker er mere egoistiske end ikke-liberale? Jeg synes tværtom jeg ser modsatte være tilfældet. Et velkendt eksempel er udviklingsbistand. Blandt hvilke lande i verden giver borgerne flest penge af egen lomme til verdens fattige? Er det i Danmark, Norge, Sverige?

    Nej vel. Jeg siger ikke at liberale nødvendigvis er mindre egoistiske end de tre nævnte socialistiske stater stater, men jeg ser intet belæg for din uhyrligt dumme påstand. Tværtom ser jeg gang på gang rige folk over hele verden dele rundhåndet ud af deres formuer. Den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith var en af dem. Verdens rigeste mand Bill Gates er en anden. Begge kapitalister der med frugten af deres arbejde delte/deler glædeligt ud af deres goder.

    Og hvorfor er det så svært for dig at forstå?

    Din kommentar: “Her er det ganske ofte velhavende forretningsfolk eller tænketanke støttet af multinationale selskaber, som råber op om mindre stat, velvidende at resultatet bliver en større personlig formue til dem selv.”, viser også en grundlæggende mistillid til det liberale menneske. Kunne dette ønske om en lille stat ikke også være et ønske om størst mulig vækst, som i alle henseender skaber størst mulig velstand til alle i samfundet?

    Eller mener du virkeligt, at det er staterne der skaber væksten i samfundet? Historien burde have gjort dig klogere.

    Slutligt vil jeg også kritisere dit forsøg på at tvinge liberalismen i knæfald for religion: “Dog vil jeg påpege, at en ægte liberalist jo respekterer ethvert menneskets ret til at kunne praktisere sin religion…”
    En ægte liberalist tolerer religion, men bekæmper med næb og klør samtidigt religionens praksis – ikke bare i det offentlige rum, men så sandelig også i privatsfæren, da kun meget få religioner respekterer menneskets fulde frihed, da disse har en tendens til at underkaste mennesket i selvsamme kollektivistiske og anti-liberale tendenser som du selv tilhører.

    Jeg håber ikke du tager kritikken personligt, men jeg mener ikke du forstår både den økonomiske og filosofiske liberalisme meget bedre end du forstår offsidereglen i fodbold ;)

  4. Svært at være uenig i noget af det Erik skriver, men jeg har dog en enkelt lille kæphest – egoisme.

    ALLE mennesker er egoister og vores adfærd er styret af, hvad vi selv får mest ud af. Jeg synes, I accepterer kollektivisternes besynderlige menneskesyn, der medfører at ham, der forlanger at få en del af frugten af en anden mands arbejde, er solidarisk, mens den arbejdende mands ønske om at beholde frugterne af sin indsats, er egoistisk. Det er naturligvis noget notorisk sludder, for de er begge egoister, og den arbejdende mand vil kun afgive den del af hans ressourcer, som han anser for rimeligt for den modydelse han får. I dette tilfælde kunne det være en mindre risiko for, at den anden mand ville forsøge at røve ham eller den behagelige fornemmelse af at have hjulpet et andet menneske i nød.

    Venstrefløjspolitikere vil påstå, at de er drevet af et uegennyttigt menneskesyn, og at de kun vil hjælpe “de svage”. Goddagmandøkseskaft, hvem køber det? De har muligvis været idealister som unge, men når først levebrødet er politikken, er de 100% magtmennesker, og deres påståede solidaritet og “anstændige” menneskesyn er begrænset til at omfatte bestemte grupper. Hykleri af første klasse, og desværre er Venstre, der jo da af navn er et liberalt parti, ikke en pind bedre.

  5. Ofte har jeg været anklaget for at være en selvoptagne egoist, bare fordi jeg er liberal.

    Min egen opfattelse er at liberalism fremmer individets ret og evne til selvbestemmelse.

    Socialisten (noget påtaget) mener man har ret til at bestemme selv, men evner det ikke. Derfor skal staten bestemme for dig.

    Hvem i virkeligheden er humanist ?

  6. @Erik
    Ved ikke om kommentaren var henvendt til mig, da jeg på intet tidspunkt har villet nuancere liberalismen, som ganske fint er blevet ridset op i indlægget. Min nuancering gik mere på forståelsen af eksempelvis frihedsbegrebet og velfærdsstaten, som efter min mening forsimples af skribenten. Jeg er ikke velfærdsutilitarist men socialliberal, hvorfor jeg i sagens natur blot har nogle andre principper end skribenten, samt aldrig kunne finde på at skrive et lignende indlæg om liberalismen.

    Som skribenten sikkert ved, kan denne debat fortsætte i det uendelig, hvorfor jeg hellere vil tage den senere face to face sammen med diskussionen om negative og positive frihedsrettigheder :)

    @khvilsted
    Lad mig sige det klart og tydeligt: Liberalister er efter min mening IKKE per definition egoister. Min kommentar i parentes var selvfølgelig ironisk ment, hvilket der forhåbentlig er plads til her på bloggen.

    Passagen om de velhavende forretningsfolk og tænketankene var blot foranlediget af skribentens tilsyneladende uvidenhed: “Jeg er liberalist. Jeg ved ikke hvorfor, men det er som om, at folk ofte forveksler dette med, at man er egoist.” Om de beriger sig selv eller prøver at skabe vækst er i sagen underordnet. Hvis befolkningen mener det første, sammenblandes begreberne uanset om det er sandt eller ej.

    Jeg mener ikke, at staten alene kan skabe vækst i samfundet, men det er ikke ensbetydende med, at staten ikke kan være en medvirkende faktor. Hvis du mener det modsatte, burde makroøkonomi have gjort dig klogere :)

    Eftersom du karakteriserer dig som liberalist og nærmest gør dig og dine til de eneste fortalere for frihed, forvirrer din religionskommentar. Enten er du kun liberalist på visse områder, eller også har du et meget lille kendskab til religion, som jo kan tolkes i uendelig mange retninger. Enhver religion kan være årsag til godhed og ondskab, gavmildhed og pression. Det afgørende bør vel være at den praktiserende ikke skader andre med sin religion. Du kan vel fuldt ud acceptere, at visse folk ikke spiser svinekød, mens andre går med et kors om halsen.

  7. Jeg har kun en lille kommentar til dit ellers fremragende indlæg, min kæphest.-)

    Jeg synes faktisk også du har ret til at smide lige præcis det lort du har lyst til i din indkøbskurv, men jeg synes bare du skal betale noget ekstra for det.
    Jeg synes cigaretter, fed mad og lignende skal være dyrere fordi de påfører samfundet udgifter, og jeg synes at fedtfattigt og såkaldt sund mad skal være billigere.
    I mine øjne har liberalisme intet med egoisme at gøre, det vil skabe et bedre samfund og dermed være til gavn for alle ( det er da ikke egoisme)
    Det burde man efter min mening gøre ved differentieret moms, som altså ikke kan være så svært at indføre som nogle påstår.

    Ellers tak for et glimrende indlæg.

  8. @Ole

    Jeg vil nødigt tage ord ud af munden på Erik, men jeg er ret overbevist om, at han ikke er uenig i liberalismen har begrænsninger og ikke er en ubetinget god ting.

    Nu hvor vi har valgt en universel sundhedsforsikring og besluttet, at alle skal være dækket, forstår jeg godt din accept af afgifter. Problemet er bare, at prisen for behandlingen af de følgesygdomme som rygning direkte medfører, for længe siden er betalt af afgifterne.
    Rygerne betaler deres egen behandling ind flere gange med de høje afgifter de betaler i dag – hvorfor der også lægger andre motiver bag de høje afgifter – eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste pga sygdom og for tidlig død.

    I bund og grund handler det om, at man fra staten ser mennesket som en lille brik i et makroøkonomisk spil, hvor nyttemaksimeringen af borgeren skal være størst mulig for at staten kan overleve sig selv.

    En liberalist ser mennesket som et selvstændigt individ, der må træffe egne valg, hvadenten de måtte være til skade eller gavn, for både staten eller sig selv. Her er afgifter og skatter på alle mulige måder begrænsende for denne frihed – da det giver langt mindre frihed til at vælge som man har lyst.

    Er man tilhænger af differentieret moms og lignende er det skam forståeligt – men det er bare alt andet end liberalt.

    @Simon. Tak for din kommentar.

    Jeg ser intet ironisk i din bemærkning, dels fordi du på ingen vis har udtrykt ironi i din kommentar og dels fordi det er et udbredt almindeligt syn på liberalismen. Hvor skulle jeg dog kunne se du er ironisk? Men nuvel, jeg må være ordblind (læs: sarkasme).

    Jeg går slet ikke ind på debatten hvorvidt om staten kan være vækstskabende eller ej. Du afsporer min kommentar. Jeg skriver, at jeg mener at man som liberal kan gå ind for mindre stat af egoistiske årsager, som i sidste ende vil være det mest altruistiske – da det kommer alle mest til gavn. Blandt mange kommer det sidste før de egoistiske i deres valg af ideologi. Også blandt liberale.

    Enten er du kun liberalist på visse områder, eller også har du et meget lille kendskab til religion, som jo kan tolkes i uendelig mange retninger.
    Enhver religion kan være årsag til godhed og ondskab, gavmildhed og pression. Det afgørende bør vel være at den praktiserende ikke skader andre med sin religion. Du kan vel fuldt ud acceptere, at visse folk ikke spiser svinekød, mens andre går med et kors om halsen.

    Problemet ved religion er at det ikke har nogen iboende grænse for hvor langt den går. Masser af religioner (læs: de store monoteistiske) har det problem, at de bassalt set bygger på overtro, hvor ellers rationelle videnskabelige argumenter kommer til kort. Jeg mener religion er en af liberalismens største fjender da man ofte står magtesløs overfor den enorme indflydelse som religionen har medført. Vi lever i en tid hvor religionen måske ikke står tilbage i andet end nogle få kirker og en reelt set ikke-troende befolkning, men vi står tilbage med et væld af etiske og moralske rester fra kristendommen som er alt andet end liberale.

    Af samme årsag er store dele af befolkningen i dag imod homoseksuelles rettigheder, tankefrihed om ting de ikke bryder sig om – uden egentligt helt at vide hvorfor, samt flere andre ting. Vi er kommet langt i Danmark, men i resten af verden har liberalismen trænge kår netop pga religionen.

    Liberalismen er ikke bare et spørgsmål om at begrænse religionen juridisk. Liberalismen er også at skabe oplysning, rationalitet og tankefrihed. Det bidrager religion ofte ikke med, hvorfor de to konflikter.

  9. @khvilsted
    Der kommer nok ikke så meget mere nyt ud af at fortsætte debatten, hvorfor vi bør lade den ligge her :)

    Dog vil jeg påpege en faktuel fejl i dit svar til Ole: “Problemet er bare, at prisen for behandlingen af de følgesygdomme som rygning direkte medfører, for længe siden er betalt af afgifterne.” I dag koster en pakke cigaretter lidt under 40 kr., hvorimod de ifølge flere undersøgelser skulle koste minimum 50 kr. for at alle rygerrelaterede sygdomme kan blive dækket økonomisk. Det samfundsøkonomiske tab er afhængigt af opgørelsen mellem 3,5 og 20,8 milliarder kroner årligt, mens staten får 6,5 milliarder igen i tobaksafgifter.

  10. Jeg håber vi kan tage den op igen en dag. Jeg savner at vide hvor langt du egentligt vil gå med din socialliberalisme.

    Din korrektion af min ord er helt afhængigt af hvordan du gør det op. Jeg vil stadigvæk holde fast på, at rygere betaler langt overpris.

    Du kender sikkert også til det paradoksale i, at eftersom rygere dør før tid – typisk lige omkring pensionsalderen, så sparer samfundet ufatteligt mange milliarder på ældrepleje. Jeg tvivler på disse tal er medregnet i den opgørelse du henviser til :)

    Men det er netop denne systemtænkning jeg og liberalister ikke bryder sig om vi overhovedet gør. Hvordan kan man nogensinde sætte et pris på et menneske – og har vi i sidste ende ikke selv ansvaret for vores valg?

  11. Ja, min kommentar bliver ganske kort, da jeg blot kan erklære mig enig! Du burde omformulere n ogle sætninger og sende det som læserbrev. Har du overvejet VU?

    Kh Emma

    1. Mange tak for din kommentar! Det er mange år siden, at jeg sidst har skrevet læserbreve, og tror (desværre) ikke at dette indlæg passer godt til læserbrevsformatet.

      Jeg overvejer i ny og næ om ikke at jeg burde melde mig ind i et politisk parti, men som det ser ud nu, har jeg det fint uden :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *