Erik Gahner Larsen

Fokus væk fra Dansk Folkeparti

I dag har et nyt politisk parti set dagens lys og Folketingets mørke. Partiet hedder Fokus og stifteren er det nuværende folketingsmedlem og forhenværende Dansk Folkeparti-medlem, Christian H. Hansen.

Peter Mogensen siger helt korrekt, at det nye parti er glemt i morgen, og at der måske ligefrem er for mange partier repræsenteret i Folketinget qua den policy de respektive partier repræsenterer. Clement Kjersgaard har tidligere argumenteret for, at man i fremtiden vil se et politisk system i Danmark der fungerer som et topartisystem.

Jeg har ikke fundet én politisk kommentator eller anden person med nogen form for kyndighed der spår partiet gode chancer for at blive valgt ind i Folketinget. Jeg har derfor spurgt mig selv, om Christian H. Hansen ikke er fornuftig nok til at se det helt tilnærmelsesvist umulige i hans ønske om, at få et parti valgt ind i Folketinget ved næste folketingsvalg. Jeg vil i dette blogindlæg lege med ideen om, at Christian H. Hansens foretrukne præference IKKE er at få partiet Fokus over spærregrænsen ved næste folketingsvalg.

Hvorfor laver man så et parti, hvis man selv kender til usandsynligheden for at blive valgt ind? Jeg ser to grunde, hvoraf disse er at 1)brande ham selv på en række policy-områder og 2) distancere sig selv fra Dansk Folkeparti.

Hvad angår det første, kan man på partiets hjemmeside på forsiden se at ”Vi viser vejen” til sundhed, dyrevelfærd, miljø, økologi, retspolitik, kultur, psykiatri, social, uddannelse, familien, forsvar og ældre. Bemærk at dyrevelfærd og psykiatri er nævnt. Ikke det der fylder mest i dagens medielandskab. Christian H. Hansen vil dermed gerne brande sig selv på en række policy-områder, hvor han ser at han kan have en fremtid som ordfører eller andet i et af de større veletablerede partier.

Når vi kigger på pkt 2., altså ønsket om at distancere sig fra Dansk Folkeparti, er det igen relevant se på ovenstående policy-dropping fra Fokus’ hjemmeside, men ikke i relation til de policies der er repræsenteret, men derimod fraværet af ét policy-område: indvandring/integration. Og her må man i sandhed sige at partiet (= Christian H. Hansen) distancerer sig fra Dansk Folkeparti, hvor at han ligefrem varsler et borgerligt nybrud i dansk integrationspolitik. Vi har med andre ord her at gøre med en Christian H. Hansen, der forsøger at blive stueren.

Jeg tror dermed ikke at Christian H. Hansen forventer at hans lille parti eksisterer om 10 år. Jeg tror at han ser partiet som et værktøj til at promovere og brande sig selv, som en leder og politiker med visioner. Kunne han ikke bare rende direkte over til Venstre eller de Konservative uden denne partistiftelse? Jo, uden tvivl, men ved at tage en omvej som partileder vil han helt klart stå bedre stillet når der uddeles ordførerposter m.v. i et af de etablerede partier.

Dette er selvfølgelig blot mine små gætterier omkring Christian H. Hansens motiver. Mit gæt vil være, at han er i et af de etablerede partier, hvis ikke allerede inden næste folketingsvalg, så kort efter.

8 comments

  1. Helt enig med skribenten. Der er ikke gode chancer for, at Fokus klarer sig over spæregrænsen, og selvom stifteren Christian H. Hansen kaldte det en overvældende positiv start, efter partiet det første døgn fik 200 nye medlemmer, er der stadig lang vej igen.

    Undertegnede kan sagtens følge skribentens videre analyse af, hvorfor Christian H. Hansen på trods af sit parties ubetydelige chance for succes alligevel har valgt at kaste sig ud i det. Skribenten kunne med fordel have inddraget Simon Emil Ammitzbøll som empirisk eksempel. Han stiftede på samme vis som Christian H. Hansen sit eget parti, Borgerligt Centrum, efter at have forladt Det Radikale Venstre, selvom han inderst inde nok vidst, at det var en dødssejler. Han fik, for at gøre brug af skribentens egne guldkorn, mulighed for at brande sig selv på en række policy-områder samt distancere sig fra sit gamle parti.

    Der hvor kæden dog hopper af for mig, er da han vælger at springe fra det ene håbløse projekt til det næste (læs: Liberal Alliance). Det fornuftige ville ud fra en magttankegang have været at melde sig ind i Venstre eller Det Konservative Folkeparti, hvilket skribenten ganske fornuftigt også mener er Christian H. Hansens naturlige endestation.

  2. Må lige gøre Simon opmærksom på, at Liberal Alliane IKKE er et håbløst projekt! 1.6% i en meningsmåling i dag.

    Partiet lider klart under det granatchok som Ny Alliances fiasko medførte. Men partiet fik over 20 mandater i meningsmålingerne da de stod bedst, hvilket tyder på, at der er en del utilfredse vælgere ude vælgerlandskabet.

    Liberal Alliance har organisatorisk og mediemæssigt lært lektien og fungerer dagligt yderst kompetent.

    Desuden har partiet et forholdsvist stort budget, senest annonceret omkring februar;
    "
    Fra på mandag og frem til sommerferien og igen efter ferien frem til jul vil partiet hver uge indrykke helsidesannoncer i de borgerlige aviser Berlingske Tidende og Morgenavisen Jyllands-Posten."

    Parties opgave er altså bare, at stay out of trouble – markere sig som Danmarks eneste liberale parti og fange de mange vælgere, som værdipolitisk er liberale, men ikke føler sig trygge ved partiet.

    Et håbløst projekt? I think not!

    For øvrigt et ok indlæg af E. Mener dog ikke nødvendigvis han har ret, men analysen synes at være skarp – og forudsigelsen plausibel.

  3. Meget tyder på, at Liberal Alliance går samme skæbne i møde som Borgerligt Centrum og snart også det nyetablerede Fokus. Jeg ser som konsekvens af de til tider meget svingende meningsmålinger kun på de månedlige gennemsnitsmålinger, som Altinget.dk får lavet af professor Søren Risbjerg Thomsen. Her får Liberal Alliance sølle 0,7 procent af stemmerne i februar, hvilket ligger langt fra de nævnte 1,6 procent.

    Jeg skal ikke udtale mig om i hvor høj grad partiet har lært lektion, eller hvor stort et budget de har (det må dog være stort da Saxo Bank står bag dem), men anser det som utopi at tænke sig, at nogle annoncer, uanset hvor store de end måtte være, vil kunne redde partiet ved næste valg.

    Ud fra mit synspunkt er partiets opgave heller ikke blevet lettere efter Lars Løkke har overtaget statsministerposten efter Anders Fogh. Førstnævnte er kendt for sin mere liberale stil, hvilket også kom til udtryk under ministerrokaden, hvor bl.a. en af folkene bag de 10 liberale teser Søren Pind blev udviklingsminister, og tidligere skatteminister Christian Jensen blev politisk ordfører for Venstre (ifølge flere kommentatorer for at styrke partiets liberale profil).

    Det bliver dog spændende at se, hvor Anders Sammuelsen og Simon Emil Ammitzbøl ender efter næste valg.

  4. Eftersom Simon ikke ligefrem har foden dybt placeret i den borgerlige lejr, men snarere flirter usmageligt med Socialistisk Folkeparti og 73% i skat, så vælger jeg at overse hans dilettante fejlagtige placering af Lars Løkke og Anders Fogh på den politiske højre-venstre skala.

    Jeg medgiver gerne, at LA ikke i meningsmålingerne står til at komme ind nu, men partiet har kun haft ca. et år på bagen og ser man i meningsmålingerne over tid, ser man oftere og oftere, at de får mindst 1% hos de forskellige analysebureauer.

    Partiet har i det seneste år ikke profileret sig særligt meget i medierne – og derfor kan man sige, at knap 1% er til at leve med.

    Viser det sig, at den nye strategi ikke giver effekt på meningsmålingerne og LA ikke får tid og plads i medierne, ja så bliver det svært.

    Men faktum er det, at der er masser af utilfredse borgerlige vælgere. Hvor er alle de mandater som de Radikale mistede til Ny Alliance f.eks? Hvor er midtervælgerne, der er træt af DF, og ikke ønsker SF i en regering?

    Der ER et potentiale for partiet. Medmindre Simon selvfølgelig mener, at der ikke findes nogle liberale danske vælgere tilbage, eller at disse hellere vil klynge sig til et af de såkaldte borgerligt liberale partier, Venstre eller De Konservative.

    At sammenligne LA med Borgerligt Centrum, ligner mest af alt et surt opstød over endnu en radikal der gjorde op med De Radikales manglende pragmatiske kurs, så det har jeg ikke så meget at sige til.

  5. Jeg ved nu ikke helt, hvem der kommer med de sure opstød her, men jeg vil skyde på en frustreret libertarianer, som klynger sig til et spinkelt håb.

    Jeg tror også det er bedst for Khvilsted ikke at kommentere på højre-venstre placeringen af Lars Løkke og Anders Fogh, da hans egne sammenligninger helt mangler hold i virkeligheden. Han går fra at hævde, at undertegnede flirter med SF og 73 pct. i skat, til afslutningsvist at nævne, at undertegnede (ganske rigtigt) støtter op om de radikale. Hvis man bare har fulgt lidt med i partiernes udmeldinger det seneste år, må man vide, at SF og de radikale står langt fra hinanden på det økonomiske område i almindelighed og på skatteområdet i særdeleshed.

    Jeg ved ikke, hvilke meningsmålinger Khvilsted frekventerer, men LA har ikke på noget tidspunkt det seneste år fået mere end 0,9 pct. i de tidligere nævnte månedlige gennemsnitsmålinger. Det kan være partiet er begyndt at rykke frem i marts, men det vil jeg først tage stilling til, når næste gennemsnitsmåling kommer.

    Der er helt sikkert en masse danske liberale vælgere, men om disse ønsker en flad skat på 40pct., tvivler jeg dog på. For de midtervælgere, som er trætte af DF og den stramme udlændingepolitik, er det heller ikke en løsning at stemme på LA, da partiet med al sandsynlighed ikke får flertal sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti og dermed er tvunget til at samarbejde med DF for at danne en borgerlig regering.

    Vi er dog enige om, at LA skal stramme sig gevaldigt an, hvis partiet skal gøre sig nogle forhåbninger ved næste folketingsvalg.

  6. Tak for jeres kommentarer. Jeg har læst dem med stor ildhu.

    Jeg står også uforstående over for Simon Emil Ammitzbøll politiske flirt med Liberal Alliance. Måske fordi at han mener, at han ville kunne få endnu mere ud af at tage et smut forbi Liberal Alliance også?

    Ny Alliances 20 mandater i meningsmålingerne er symptomatisk for utilfredsheden blandt mange borgerlige vælgere med de borgerlige partiers afhængighed af støttepartiet Dansk Folkeparti. Derfor giver det, som Simon korrekt også er inde på, ingen mening at tale om dette til Liberal Alliances fordel, da de i bedste fald blot gør det endnu sværere for den borgerlige fløj at skabe et flertal udenom DF. Det er jo ikke just DF-vælgere der melder sig ind under Liberal Alliances faner i hobetal.

    I det store hele tror jeg ikke det influerer Liberal Alliancens promillekørsel i meningsmålingerne, om statsministeren hedder Anders Fogh Rasmussen eller Lars Løkke Rasmussen. Der er en forskel, men ikke så signifikant, at den udelukkende kan forklare en eventuel vælgerflugt til de mere liberale alternativer i Folketinget.

    Liberal Alliance er ikke et dødfødt libetariansk projekt – tværtimod. Som tingene ser ud nu, vil jeg dog påstå, at deres eksistens i høj grad hviler på eksterne faktorer, og at de ikke selv har de store muligheder for at påvirke en positiv situation ved næste valg. Hvis regeringen kører nogenlunde smooth op til næste valg og giver vælgerne et indtryk af at de kører en nulvækst-politik med succes, tvivler jeg på at der vil komme en vælgerflugtsstraf ved næste folketingsvalg der falder ud til LAs fordel.

    Men ja, fremtiden er diskussionens domstol.

  7. Helt enig med skribenten at LAs fremtid hviler på eksterne faktorer, dvs. hvorledes regeringspartierne/oppositionen agerer. Finanskrisen kan i denne sammenhæng ses som en belastning for LA, da den giver regeringen mulighed for at føre en mere liberal politik med nulvækst på de offentlige budgetter og samtidig forsvare dette overfor den almene befolkning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *