Til alle der har en blog: LiveCounter og Jupit

jupit Til alle der har en blog: LiveCounter og Jupit

Der findes et utal af services og værktøjer man kan benytte sig af, hvis man ejer sin egen hjemmeside. Med andre ord: It’s a jungle out there. Jeg er ikke selv hardcore ekspert på dette område, men jeg vil i dette indlæg alligevel tage mig den frihed, at anbefale to webservices som jeg har megen gavn af.

I forbindelse med overgangen til mit eget domæne og webhotel, fik jeg hjælp af min gode kammerat Peter Piilgaard, hvor vi bl.a. fik lavet Jupit.dk (jeg var tilknyttet projektet, men ingen hemmelighed, at Peter lavede arbejdet!) og tilmeldt ErikGahner.dk til LiveCounter.dk. Overordnet har dette betydet, at jeg har fået mer-trafik og flere hits, og så muligheden for at få en masse statistik omkring trafikken på ErikGahner.dk (og vi elsker statistik!). Det resterende indlæg vil jeg bruge på at forklare hvordan og hvorledes.

Først og fremmest har jeg fået flere besøgende, hvilket skyldes Jupit.dk. Jupit.dk er en linkservice udviklet af førnævnte Peter, der kort og ikke-teknisk fortalt, går ud på, at man opretter sig en bruger, uploader et lille banner (88×31), putter en kode ind på ens hjemmeside så man reklamerer for nogle hjemmesider, og så reklameres der automatisk for ens egen hjemmeside på alle andre hjemmesider, der også er tilmeldt Jupit.dk. Det er så simpelt som det er skrevet. Og så virker det!

Hvordan kan jeg så vide, at det virker? Det kan jeg gennem LiveCounter.dk. LiveCounter giver mig muligheden for, at holde øje med en masse. Jeg kan se hvilke hjemmesider der henviser til min hjemmeside, hvor at dem der besøger min hjemmeside har fundet min side fra, hvilke søgeord og søgemaskiner, som folk har brugt til at finde min hjemmeside etc. Og så selvfølgelig også hvor mange der er online på min side, hvor mange sidevisninger og besøgende jeg har osv., som denne grafik viser:

26367 Til alle der har en blog: LiveCounter og Jupit

Jeg ved sgu ikke rigtigt hvad Chart.dk og andre hjemmesider kan af ting og sager. Jeg ved bare, at LiveCounter.dk er simpelt og meget effektivt, og så er det, som navnet antyder, med live-opdateringer. Jupit.dk har tilmed vist sig at fungere ret effektivt i forhold til flere hits jf. LiveCounter, til trods for, at det er hamrende simpelt og ingen tid tager at sætte op.

Ja, dette var så et behind the stage-indlæg omkring visse aspekter af min side. Jeg håber det kan være til gavn, og ellers hører jeg selvfølgelig gerne fra dig, hvis du kender lignende koncepter der fungerer lige så effektivt og kan anbefales.